Flere unge viser sig at være meget driftige

Posted by on Jan 6, 2012 in Råd | 0 comments

Flere unge viser sig at være meget driftige

På det seneste har jeg fået mange henvendelser omkring online markedsføring på min blog. Det er der som udgangspunkt ikke noget underligt i, men det der kommer lidt bag på mig er, at rigtig mange af dem der skriver ikke er fyldt atten år endnu. Nogle enkelte af dem har endda været så unge som tolv år og det har chokeret mig lidt.

Det skal på ingen måde forstås negativt, for jeg synes det er fantastisk når selv helt unge mennesker begynder at kigge sig om efter et alternativt til de normale 8 – 16 job og jeg er sikker på, at mange af dem vil få succes med det de giver sig i kast med, hvis deres familier ellers vælger at støtte dem i deres foretagender.

Familien bremser dig

Desværre oplever jeg også gerne, at rigtig mange forældre, søskende og andre i familien har svært ved at forholde sig til disse driftige unge mennesker. I starten så lytter de med interesse og taler positivt omkring deres drøm, men lige så snart de begynder aktivt at forfølge den, så begynder selv dem der er helt tæt på, at slå bremserne i.

Pludselig er det ikke længere en luftig drøm, men derimod en plan og et mål som begynder at tage form. Selvom mange sikkert har haft en lignende drøm da de var unge så blev den ”dræbt” med holdninger om vigtigheden af at finde et godt job så man kan tjene nogle penge.

Hvad de ikke forstår eller ikke har lyst til at forstå er, at det at ville være selvstændig eller iværksætter kan være mindst lige så godt og mindst lige så sikkert. Dermed ikke sagt at succes kommer let, for det gør den kun yderst sjældent. Der skal arbejdes hårdt, men det er de fleste også villige til for at nå deres drøm. Omvendt har mange med job det sådan, at det bare skal overstås hurtigt så de kan komme hjem og lave de ting de egentlig har meget mere lyst til. De har kun jobbet fordi de har brug for pengene og fordi de er bange for at tage springet ud i det nye og ukendte.

Men fordi dem der er omkring dig, måske ikke støtter dig og taler om at du skal få et job, så gælder det om at holde fast i din drøm. Uanset om du vil skabe en online virksomhed eller en anden form for virksomhed, så skal du finde mennesker der tror på dig om som støtter dig. Folk der ikke prøver at overtale dig til andre ting, men som i stedet motivere dig til at arbejde endnu hårdere mod dine mål.

Undgå de negative og se om ikke du kan komme til at være omkring de positive mennesker i endnu højere grad. Netværksgrupper og lignende er fantastiske steder. Selvom du kun er 12, 14 eller 16 år, så vil mange steder alligevel tage imod dig. De fleste vil nemlig kigge på dig og ønske at de selv var startet i så tidlig en alder da de så ville være noget meget længere i deres nuværende forretning end de er i dag.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>